Featured Posts

To top
27 jul

Hvad skal man have med i hospitalstasken

J Jeg er nu i min 33. uge af graviditeten og min guru-app (se her) siger, at det er tid til at pakke sin hospitalstaske, så den står klar. Jeg håber selvfølgelig, at den i så fald vil stå klar syv uger endnu, men om ikke andet er det nok meget godt at have gjort sig nogle tanker. Og her – som med så meget andet på bloggen – vil jeg rigtig gerne høre, hvad I havde med. Hvilke små detaljer var ekstra rare at have med?

Min umiddelbare liste er so far:

Til baby:
Og her skal man jo huske, at vi bor i en tropisk jungle, så babyerne kommer mildest talt ikke til at fryse udenfor. Til gengæld er der skruet max op for aircon indenfor, så der skal stadig tænkes på et par strømper, cardigan og et lille tæppe.

  • To-tre bodyer
  • Små strømper
  • En sut – vores jordemoder anbefaler ikke, at babyer bliver introduceret til sutter før de er fire uger, men man ved jo aldrig
  • “Mittens” – jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, men er små “handsker” uden fingre i til babyer, så de ikke river sig i ansigtet i søvne med deres spidse negle
  • En lille bomuldshue
  • Ekstra bleer – i Singapore får man dette, men tænker at det er godt lige at have ekstra med
  • Autostol – vi har denne, som også kan sættes på vores barnevogn
  • Svøb/tæppe – jeg tager både vores hjemmestrikkede babytæppe med og svøbet fra CamCam
  • En cardigan

Til far:
Vi skal føde på privathospital her i Singapore, og derfor får vi en enestue (eller som det så fancy hedder herude; en single suite), så Rasmus kan sove på hospitalet de to nætter sammen med os, hvilket jeg er vildt glad for.

  • Ekstra tøj
  • Snacks
  • Oplader til mobil
  • Toiletsager

Til mor:

  • Vandrejournal og diverse papirer (det er der meget af her i Singapore)
  • Fødseloutfit – man får selvfølgelig mulighed for at få en birth gown på hospitalet, men jeg tænker, at det er rart at have mulighed for at have sin eget tøj på. Jeg har også en lille frygt for, at jeg ikke kan passe det, da alt (… alt!) er så småt herude, og jeg i flere tilfælde har været en str. XL, selvom jeg er str. 38 i DK…
  • Behageligt tøj til de efterfølgende dage, og når vi skal hjem. Her tænker jeg at tage mine løse bomuldskjorter med, så man kan amme
  • Nattøj
  • Ammebh’er
  • Bind
  • Trusser – her har jeg faktisk også købt en pakke engangstrusser på apoteket
  • Toiletsager: shampoo, balsam, bodyshampoo, makeup, deodorant, creme, børste, tørshampoo, tandbørste og rensegel.
  • Snacks – vi har minibar på vores værelse med drikkevarer, så jeg tænker at pakke små proteinbarer
  • Ansigtsmist – jeg er blevet helt afhængig af mine ansigtsmist efter jeg er flyttet herud pga. det tørre indeklima, og kunne forestille mig, at det vil være en rar luksus efterfølgende
  • “Antistress roll” med lavender fra Aveda – det er en lille rulle med lavendel duft, som man ruller på håndledet og som virker dejligt afslappende
  • Læbepomade – flere har fortalt, at de fik mega tørre læber under fødslen
  • Strømper og slippers
  • Pude – det får vi selvfølgelig på hospitalet, men der er jo intet som sin egen pude
  • Sovemaske fra Holistik silk
  • Hårbånd og elastikker
  • Antibakteriel gel
  • Min tynde kimono/badekåbe

Packing light har aldrig været min stærke side, så måske listen er total overdrevet, men personligt kan jeg bedre lide at være lidt overforberedt.

Nå, men hvad tænker I om listen? Er der noget der er glemt, noget I havde med, som var rigtig godt?

… Og for lige at sætte tingene lidt i perspektiv elskede jeg denne artikel fra Dailymail, hvor syv kvinder fra bla. England og Australien til Malawi og Tanzania viser, hvad de havde pakket til hospitalet. Når man læser sådan en artikel føler man sig pludselig meget heldig og priviligeret over at kunne føde på hospitaler, som vi kender dem.

Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.

 

Stine
11 Comments
  • Camilla Bjørn

    Jeg er selv i 32. Uge og er dog ikke startet på at pakke hospitals tasken endnu men jeg har fået anbefalet følgende under fødselsforberedelse af privat jordmoder her i DK :

    • Varmepude (god under udvidelses veerne).
    • Hvis du skal amme, så brystskjold. Så brysterne kan lufttørre i skjul 🙂
    • En lille hånd-spritter så man ikke får overført nogle gyslige hospitals-bakterier til baby eller ens bryster.

    27. juli 2016 at 4:06 Svar
  • Simone Kris

    Da jeg skulle føde fik jeg anbefalet at hive en næsespray med. Også nogle madvare man rent faktisk har lyst til når man står i situationen. Vi havde alt fra frugt og boller, til chokolade, müslibare og fignestænger med, og druesukker.

    27. juli 2016 at 11:43 Svar
  • Iben

    Jeg er i 30. uge og ved jeg skal have kejsersnit da lægerne har vurderet det er bedst.
    Har også tænkt på at tage mælkesyre bakterier med da min mave har det med at gå i stå på hospitaler. Det skader heller ikke baby – tværtimod.
    Super ide med Aveda rollon – den har jeg også.
    Jeg tænker også på høretelefoner til min tlf til musik.

    28. juli 2016 at 21:07 Svar
  • Katrine

    2 fødsler rigere viser mig, at man ofte pakker ALT for meget, men det giver samtidig en tryghed at have rimeligt med.

    Jeg havde også et par hjemmesko med og så husk meget store bind (tænk voksenbleer) til når du kommer hjem. Alm bind er slet ikke nok ☺️

    Og husk ammebh’er hvis ikke de allerede er på listen.

    Vi havde begge gange babys egen dyne med – det synes jeg var lidt hyggeligt og så duftede den af vores hjem og ikke af hospital.

    Held og lykke med fødslen. Det er SÅ stor en oplevelse & forsøg nu endelig at lade være med at lytte til de dårlige fortællinger, som folk gerne ynder at ytre sig om.
    Mine bedste råd er at trække vejret helt ned i maven og slap af i musklerne & spænd ikke op. Så går det hele altså nemt (ok, måske ikke nemt, men nemmere ?)

    29. juli 2016 at 8:48 Svar
      • Katrine

        Jeg kan helt oprigtigt sige, at jeg efter begge fødsler har tænkt, at det selvfølgelig gjorde ondt, men slet ikke i en grad, som jeg havde fået beskrevet.

        Og så er det fuldstændig surrealistisk pludselig at være blevet mor og ligge og kigge ind i babys store, smukke øjne.
        Årh, det er så fantastisk.

        3. august 2016 at 19:08 Svar
  • Gitte Henriksen

    Min kæreste var meget glad for at vi også pakkede godt til ham, han skulle trods alt være til service under min fødsel.

    – Sørg for noget at spise, til Jer begge, medmindre I selvfølgelig ved I får noget på hospitalet. En sandwich, frugt, kiks eller proteinbar som du selv skriver, er godt. En fødsel kan godt trække ud, og det vil være så ærgerligt for Jer begge at gå sukkerkolde.

    – Behageligt tøj til din kæreste er også godt, både til under og efter fødsel. Min kæreste var særligt glad for at han fik et par gode sneakers og behagelige shorts med.

    – Desuden kan det være en god idé med et par skjorter til din kæreste, også til under fødsel. Jeg skulle selv syes efter min fødsels (bare rolig, det er virklig ikke slemt, og på ingen måde på niveau med nogle af de historier man hører!), og her var det rart at min kæreste havde en skjorte på, så vores datter kunne komme ind og ligge på hans bryst, mens lægerne havde travlt med mig.

    – Oplader til mobilen og evt. (til) kamera. Man får taget sygt mange billeder de første døgn og foretaget mindst lige så mange telefonopkald. Det vil bare være så træls at skulle sidde og tale i telefon ved en stikkontakt, eller misse det perfekte billede fordi mobilen eller kameraet er løbet tør for strøm.

    Og så husk lige at vise din kæreste hvordan du har pakket tasken. Hvis du under fødslen er ved at dø over en tot hår der irriterer, er det bare så rart at han kan finde hårbånd, elastik eller hårnål i løbet af ingen tid.

    Og som Katrine skriver, så lad være med at lytte til historier om forfærdelige fødsler. Jeg havde selv en let og god fødsel (bevares, det gjorde niller-naller, men ikke mere end en lang løbetur eller hård styrketræning), og det er trods alt flertallet der har det 🙂

    13. august 2016 at 9:31 Svar

Leave a reply