Featured Posts

To top
16 jul

Den hyggeligste gave til ventetiden – og bagefter

D Den første gave jeg fik, efter jeg havde fortalt, at jeg var gravid, var fra min meget betænksomme veninde, Rikke (læs i øvrigt hendes gode råd og erfaringer som mor her.) Jeg fik nemlig bogen “My First Years” (fås på dansk bl.a. her), og det er simpelthen den hyggeligste gave til den søde (og aaalt for lange (!)) ventetid.

Bogen anbefales som barsels- eller dåbsgave, men jeg vil helt klart sige, at det er en graviditetsgave, da mange af tingene man kan skrive ned starter lang tid før barsel og dåb. Jeg fik den som sagt tidligt – måske da jeg var 1,5 måned henne, og har virkelig nydt at få alle de små detaljer med – fx overvejelserne omkring hendes navn, den første gang jeg mærkede hende sparke, mine og Rasmus’ opfattelser af de enkelte trimestere etc. Derudover er jeg vild med, at man med denne udgave har små lommer til hyggelige minder – fx scanningsbilleder, armbånd fra hospitalet etc. Og så stiller den alle de spørgsmål, som man måske ikke selv ville tænke over at skrive ned, men som jeg allerede nu kan se er super fine at få med. Jeg håber og tror også, at Ava en dag vil synes, at den er rigtig sjov at læse i.

Så hvis du har en veninde, der er gravid, og du gerne vil give hende en hyggelig gave, kan jeg virkelig anbefale at give denne bog.

Stine
No Comments

Leave a reply