Featured Posts

To top
22 jun

Mum to mum: Alice

S Så er der gode råd og hyggelige mor-erfaringer på bloggen igen, hvilket jo er min yndlingskategori, fordi jeg selv lærer en masse 🙂 I denne omgang skal I møde Alice, som er medstifter af fødevarevirksomheden, Mät, der efter min mening laver de bedste snacks, hvis du har brug for et sundt mellemmåltid på farten – gravid eller ej. Jeg har virkelig ofte sukket efter dem, når jeg har trasket småsulten rundt i Singapore..! Men udover at få hjulene til at løbe rundt i Mät, har Alice også to meget skønne sønner og venter pt. sin første datter senere på sommeren. Glæd dig til at læse med 🙂

Hvad er det bedste ved at være gravid?

Nu er jeg jo den heldige situation, at det er tredje gang, at jeg får lov at bære et lille liv inden i mig, og det er jo lige magisk hver gang, men mest behageligt den første gang, hvor der var tid til at gå til gravidyoga og slappe af om aftenen, pille mig selv i navlen og ikke tale om andet mig min mave, ahhh… Det synes jeg bestemt ikke, der var med nummer to og slet ikke her tredje gang. Men jeg tror det bedste ved at være gravid er følelsen af at være noget helt specielt, ikke for omverdenen, men jeg føler mig som et lille tempel, det aller-allerhelligste, og jeg går og føler mig som en lille superhelt, for helt ærligt hvor vildt er det lige, at min krop er ved at lave et lille menneske af kærlighed…

Hvad lærte dine graviditeter dig?

De har nok lært mig lidt om størrelsen på livet og om at prioritere… og taknemmelighed. Vi har haft meget nemt ved at blive gravide, jeg har og har haft virkelig skønne graviditeter og de to drenge, der er kommet ud af det, er jo det, livet handler om. Før jeg blev gravid første gang, og før jeg fik børn, var det jo virkelig små ting, jeg bekymrede mig om, og børn sætter, synes jeg, bare tingene lidt i perspektiv.

Hvis du skulle give dig selv et godt råd som gravid i dag, hvad ville det da være?

UDNYT det for pokker – at du er gravid! Jeg har og har haft så pokkers travlt med at være superkvinde, der kan jonglere to små børn, iværksættervirksomhed (MÄT), bestyrelse i vuggestuen, forældrerådet i børnehaven, middage for venner, lave mad fra bunden (næsten) hver aften, løfte tunge ting, samle (lorte) IKEA skabe… Jeg tror, jeg er med i et eller andet reality program, hvor den der laver mest får flest point, men i virkeligheden er jeg bare dum! Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg have flere cravings sent om aftenen, som min søde kæreste skulle køre byen rundt for at finde, gå til flere zoneterapi-behandlinger, sove middagslure (fordi det er lovligt, når man er gravid), sige herre meget nej til alle arrangementer, jeg ikke gider og give graviditeten skylden, sige jeg havde kvalme, så jeg ikke kunne lave aftensmad, spise mere chokolade (hvis muligt), og bare være mere uduelig og lade mig forkæle meget meget mere…

alice1

Hvad er det bedste køb du har gjort til dine børn?

Det er en BECO GEMINI bæresele (find bl.a. her) – en bæresele, der støtter på hofterne, så man ikke løfter i skulderne, og som også giver så meget støtte omkring hoved og ben/hofter, at nyfødte kan sidde i den, og den kan bruges til man nærmest ikke orker at bære sine børn i den længere. Også WELEDA Nappy Cream (fås bl.a. her), som jeg troligt har smurt drengene med, hver gang de blev skiftet og mine drenge har ikke haft en eneste dag med rød numse. Derudover er jeg jo privilegeret at have en lille smutvej til hummel-universet, og de laver de bedste og fedeste sneaks til drengene og så er jeg blevet helt overrasket over deres pigeunivers, det er jo til at dø over cute ❤ (se fx her)

Hvad er det dårligste køb?

En Baby Bjørn bæresele, jeg får jo ondt i nakken efter 10 min.

Hvordan er og hvordan var det at være på barsel?

Selvom jeg har nydt at være på barsel, så er jeg nok i virkeligheden ikke særlig god til det… Jeg kan huske, at jeg under min første barsel blev så mega sur på min kæreste, når han kom hjem fra arbejde og fortalte om sine spændende møder, og jeg havde ”bare” gået og snakket babysprog, været til mødregruppe (selvom jeg har haft de bedste af slagsen), babysvømning og drukket kaffe… Jeg blev så misundelig på ham. Så jeg begyndte at udvikle en app; gik til udviklingsmøder, lavede forretningsplaner og budgetter, når Winston sov, og så begyndte følte mig lidt som mig selv igen og blev meget mere tilfreds med min barsel. App’en blev godt nok aldrig til noget, da der var en hollænder, der havde fået samme ide som mig og som bare også selv kunne programmere. I min barsel med Hamilton startede Sofie Bentzen, Christian Stadil og jeg MÄT, og det er nok også det, som min kommende barsel kommer til at gå med, når baby H sover 😉

Hvis du skulle give ét råd videre til kommende mødre, hvad skulle det så være?

At det IKKE er en konkurrence at være den perfekte mor, så lad være at starte én… Køb for pokker dine boller til mødregruppen hos Lagkagehuset (Nemlig.com bringer dem sgu også ud, sammen med ost, melon og muffins) i stedet for at stresse over, at dit hjem skal dufte af hjemmebag og ligne en boligreportage. Det er sgu langt mere sexet og overskudsagtig at kunne være lidt uperfekt og så kan det også være, at du ikke hele tiden skuffer dig selv og ender med at blive en sur mor-mogge, som din kæreste ikke orker at komme hjem til.

Læs mere om Mät her og følg dem på instragram her

mat_familie-e1466100610306

Stine
4 Comments
  • Signe

    Ejjjj ved du mon hvor hendes skønne hat er fra 🙂

    Så dejlig blog

    9. august 2016 at 9:42 Svar
      • Signe

        Den er nemlig super fin 🙂
        Go dag

        9. august 2016 at 10:29 Svar

Leave a reply