Featured Posts

To top
25 maj

Pæn opbevaring: UASHMAMA

 

I

I går var jeg til prenatal yoga med min veninde, Mathilde. Studiet ligger i den cool bydel, Dempsey Hill, og da vi var tidligt på den, benyttede vi ventetiden til at snuse lidt rundt i kvarteret, som udover at have nogle af Singapore hyggeligste caféer og mange fine gallerier også har små unikke (og to be honest; overpriced) butikker. Det er i selvsamme område, at de har børnebutikken, Cuckoo Little Lifestyle, hvor jeg første gang stødte på Numero 74, og selvom man ikke bor i Singapore er hjemmesiden inspirerende til at finde nye brands – og så er det jo meget sjovt for mig at se mærker som Fjällräven og Sebra så langt hjemmefra.

Nå men lang historie kort kom vi også forbi en lille interiørbutik, som var fyldt med cool mærker, som jeg ikke kendte i fovejen, bl.a. det italienske UASHMAMA. Jeg har aldrig hørt om det før – kender I det? Uashmama laver tasker, opbevaringsposer etc. i papir, som kan vaskes. Teksturen er tyk og slidstærk, og fordi det er vasket papir, får det det der cool, rustikke look. Jeg må indrømme, at sitet slet ikke præsenterer dem lige så godt, som de tager sig ud i virkeligheden, hvilket jo er lidt ærgerligt.

Jeg har længe kigget efter noget fin opbevaring til alt det kommende legetøj, og hvad der nu ellers kan ligge og rode, og jeg tror, at vi skal have os et par af disse. Jeg er personligt helt vild med den støvede lyserøde, som hedder Quarzo og den metalliske guld. Der er free shipping til Europa, hvis man køber for over 50 euro, og når jeg sammenligner priserne på sitet er det tydeligt at se, at der igen tages absurd overpris i Singapore, suk…

Se mere om UASHMAMA her

Stine
No Comments

Leave a reply