Featured Posts

To top
9 maj

Seng vs. vugge – eller begge dele?

V

Vi var så heldige at få Sebra Kili-sengen i gave af mine forældre, og jeg kan ikke vente til, den kommer ud til os. Derudover var vi heldige, da vi har fået plads til den i en expats container fra Danmark, da leveringen faktisk ville ende med at koste det samme som selve sengen (!!!).

Men jeg har også lyttet meget til jeres anbefalinger, for rigtig mange har anbefalet en vugge, der kan gynge. Det har faktisk gjort, at vi også har købt en Leander vugge. Mange af jer anbefalede vuggen fra Natures Sway, og den ser også rigtig skøn ud, men den kan desværre ikke fungere hos os, da vi ikke kan/må hænge den op i vores lejede lejlighed her i Singapore. Og det er jo netop præmissen med flere vugger, så jeg havde egentlig opgivet drømmen om en hyggelig vugge. Men min norske veninde her i Singapore viste mig efterfølgende vuggen fra Leander, som talte til mit hjerte på flere planer: først og fremmest kunne den svinge – hvilket eftersigende skulle være rigtig godt for babyens balance og motoriske udvikling – og endda fungere i vores lejlighed, fordi den står i et stativ. Men derudover synes jeg også, at den er rigtig pæn, og det ser bare så hyggeligt ud, når himlen er slået ud over den.

Min tanke var egentlig (og jeg ved godt, at man ikke kan planlægge sådan noget, for hvem ved hvordan barnet er), at vuggen kunne stå i vores stue til middagslure og så kunne hun ligge i sengen om natten. Lyder det helt “godnat”? Og hvad er jeres erfaringer med vugge vs seng?

Topbilledet er fra Leander.

Stine
6 Comments
  • Sascha

    Jeg tænker at det kan gå lidt begge veje 🙂
    Enten fungerer det fint eller også ender det med at baby kun vil sove i vuggen.

    Vi havde en Babybay (bedside crib)i starten og den var guld værd for mig om natten.
    Det var så rart at ligge ved siden af ham, men at han stadig lå i sin egen seng. Og det var så nemt når jeg skulle amme om natten, så kunne jeg lige tage op og ligge ham ned igen uden overhovedet at skulle rejse mig fra sengen.
    Det er uden tvivl de bedste penge vi har brugt på babyudstyr

    9. maj 2016 at 18:26 Svar
  • Louise Blaavand

    Bare lige et tip, vi har også Leandervugge og tilhørende stativ, men knægten nægtede at ligge i vuggen.. 🙁 Efter et par måneder købte vi Natures Sway vuggen og hang op i leander stativet – og den er simpelthen genial den vugge.. Så man kan godt hænge den op uden at skrue noget op i loftet… 🙂

    10. maj 2016 at 17:59 Svar
  • Pingback: Højstol til baby

Leave a reply