Featured Posts

To top
5 maj

Online secondhand butikker

S

Selvom meget af indholdet her på bloggen handler om nye ting, så betyder genbrug og bæredygtighed ret meget for mig. Jeg hader at lave fejlkøb, når kvaliteten ikke holder, når vi er nødt til at kassere mad, fordi det ikke blevet spist osv. Før jeg flyttede sammen med min kæreste, boede jeg på Nørrebro, hvor jeg tit gik forbi en lille genbrugsbutik med børnetøj i Jægersborggade. Butikken blev bestyret af Mødrehjælpen, som faktisk har flere små fine butikker rundt omkring i landet – se en liste herDa mine veninder så småt begyndte at få børn, gik jeg nogle gange ned for at se om der var noget, og da den var fyldt med fine små ting, og hvor overskuddet som bekendt går til et godt formål, lovede jeg mig selv, at når jeg engang skulle have børn, ville jeg købe ting derfra. Men med i den ligning havde jeg dog ikke lige Singapore…!

Mht. brugt tøj til babyer – og børn og voksne for den sags skyld – har jeg det sådan, at jeg aldrig ville købe “de inderste lag”. Altså strømpebukser, body’er, undertøj etc. vil jeg have nyt, men en sød kjole som har været på et par gange, har jeg ingen kvaler med at hive ned over mit eller min datters hovede – tværtimod. Men da Jægersborggade ikke længere er min baggård, begyndte jeg at se mig om på nettet, om der var mulighed for at finde brugt babytøj, og der er faktiske flere gode bud:

Bimbambaby.dk

Topbilledet til dette post er med tøj fra Bimbambaby.dk. Og der er for under 200 kr. i alt (!), hvoraf den ene er en “dyr” Poppyrose kjole. Siden er lidt langsom, men hvis man bare bruger tilbageknappen, efter man har lagt ting i sin kurv, fungerer den faktisk godt. Ejeren rangerer tøjet med op til fem stjerner alt efter, hvor brugt det er. Jeg ville personligt ikke tage noget med kun tre stjerner, da jeg ved, hvor nusset det kan se ud. Der er mest brugt budgettøj fra fx H&M, men jeg kan godt lide, at man kan se, hvilket mærke det er.

Find Bimbambaby.dk HER

Chilitop.dk

Chilitop har på samme måde som Bimbambaby et system til at rangere tøjets stand – her med knapper. Priserne er også her yderst rimelige, men udvalget er noget mindre. Man kan også her se mærkerne på varerne.

Find Chilitop.dk HER

Plyssky.dk

Af de tre webshops er jeg klart mest til denne sides layout og det mere personlige præg. Tingene er lidt dyrere, men stadig meget rimelige priser. Modsat de to andre, er der velgørenhed med her, og overskuddet går til Mødrehjælpen. Flere af tingene er “upcyclet”, dvs. at det er secondhandtøj, som der er repareret eller gjort “nyt” med fx tryk eller lapper. Personligt er det ikke min smag, men tanken er rigtig fin. På Plyssky kan man ikke se, hvilket mærke tøjet har, hvilket irriterer mig lidt. Til gengæld har siden en udsalgskategori, som gør tøjet meget, meget billigt.

Find Plussky.dk HER

Der er selvfølgelig også mulighed for at finde brugt babytøj på DBA og Trendsales, men personligt synes jeg, at det vil være for besværligt og tidskrævende i forhold til kontakt til sælger, porto etc. Til gengæld er jeg vil med instagram-tendensen, hvor mødre sælger ud af deres børn garderober. Det er meget nemt med kommunikationen og overskueligt visuelt. Prøv fx at tjekke instagram-profilen Ava and Lou.

Håber I kan bruge den lille guide – hvis I altså “tør” genbrugstøj 🙂

Stine
No Comments

Leave a reply