Featured Posts

To top
20 apr

Tip til bæredygtigt sengetøj

N

Hvis der er noget, jeg altid har elsket, så er det at snuse i secondhandbutikker og finde små skatte.  Og nej det skal ikke være de “smarte”, hvor indehaveren allerede har udvalgt sine favoritter, det skal være de rigtige såsom Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp etc. Dels er de billigere, dels går de til et godt formål og dels er det meget sjovere at finde skatte der, da de selvfølgelig er bedre gemt.

Sidst jeg var hos mine forældre, tog jeg min mor uden armen og slæbte hende med i intet mindre end fire genbrugsbutikker – og nej; hun er ikke fan som jeg. Mit falkeblik var denne gang rettet på de små størrelser, men jeg fandt hurtigt ud at, at babytøj bliver lidt slidt på en anden måde, og der var faktisk overraskende få ting, som jeg synes kunne gå an.

Til gengæld fandt jeg en anden hidden treasure, som vi også manglede: babysengetøj. Blandt alle de farvede og forvaskede lagner, lå det fineste gamle, hvide sengetøj med broderier. Jeg ved ikke, hvad den type bomuld hedder, men det er sådan en tyk, kvalitetsbomuld man kender fra gamle dage. Det er så godt som nyt, og jeg selvom dette site handler meget om nye indkøb, er jeg en meget stor tilhænger, at ting får nyt liv og dermed er bæredygtigt. Derudover hører det til mit succeskøb, at vi gav vi 3o kr. i alt for to dyne- og pudebetræk, hvilket jo absolut også er værd at tage med.

Mit tip:

Det er absolut ikke mit indtryk, at vi var specielt heldige med at finde denne type sengetøj i genbrugsbutikkerne, så tag et kig næste gang, I går forbi sådan en butik. Det er især i provinsen, hvor jeg kommer fra, at man kan være ekstra heldig. God jagt 🙂

Stine
No Comments

Leave a reply