Featured Posts

To top
20 mar

Liberty London for Uniqlo

J

Jeg har altid haft en kærlighed til det engelske Liberty-print. Måske det startede med det hedengangne danske mærke, Daisy, som lavede en vaskeægte landeplage med deres løse pludderbukser i det nostalgiske print. Men som med de fleste andre landeplager, så blev man også (virkelig) træt af det – i hvert fald i min voksne garderobe. Og selvom det langt fra er alle Libertys print, jeg kan lide, og selvom det måske kan være lidt svært at implementere i den minimalistiske, skandinaviske stil, så er der noget legende og naivt over Libertys univers, som jeg virkelig godt kan lide.

Og selvom det langt fra er alle Libertys print, jeg kan lide, og selvom det måske kan være lidt svært at implementere i den minimalistiske, skandinaviske stil, så er der noget legende og naivt over Libertys univers, som jeg virkelig godt kan lide.

Og netop det legende og lidt naive passer jo skønt til børn. Jeg kan i hvert fald mærke, at der for mig er kommet en spirende interesse for printet, hvorfor jeg havde hænderne over hovedet, da jeg i går på facebook så, at de lancerer et samarbejde med en anden yndling, Uniqlo. Hvis man ikke kender Uniqlo, har man en masse til gode. Uniqlo er japansk og specialiserer sig i basistøj – og som med så meget andet fra Japan er udtrykket minimalistisk og funktionalitet er i højsædet – og ikke uvæsentligt er det meget budgetvenligt. For et par år siden åbnede de op for onlinesalg til Danmark, så tjek Uniqlo ud her. Jeg kan især anbefale deres jeans, kashmir, ultralette dunjakker og deres airism- og heattech koncepter.

Nedenstående billede, som på nuværende tidspunkt er det eneste, som er udgivet fra Liberty-samarbejdet til børn siger mig ikke så meget. Der er lige lovlig meget fart på farvemæssigt, men jeg kunne snildt forestille mig, at der alligevel vil være en masse fine ting i blandt. Jeg er i hvert fald klar, når det bliver lanceret den 24. marts, hvor det også kommer online.

Læs mere om samarbejdet her.

thelooks_img_12

 

Stine
No Comments

Leave a reply