Featured Posts

To top
15 mar

Searching for baby beds

D

Der er stadig meget længe til, at vores datter kommer til verden, så det er ikke fordi, vi er gået amok i indkøb, men jeg kan mærke, at siden vi fik kønnet at vide, har det gjort det hele meget mere virkeligt – også hvad der skal shoppes. Jeg kan meget bedre forestille mig scenariet, selvom det jo egentlig ikke burde betyder noget om det var en dreng eller pige. Jeg tænker, at jeg vil udnytte den lange ventetid til at undersøge ordentligt, hvilke ting, vi skal erhverve os. Og af de “store” ting, er en babyseng jo vigtigt.

Og jeg må nok allerede her sande, at æstetik ikke går hånd i hånd med praktik. For blandt flere af mine veninder, som har børn, er svaret klart: man skal have en bedside crib. En babyseng, som kan stå op af morens side i sengen, så man ikke skal rejse sig midt om natten for at give mad. Det lyder jo logisk og smart. Min veninde Julie sagde sågar, at hvis hun skulle give mit ét råd, ville det være at anskaffe sådan en, og det må jo alligevel tælle for noget 🙂 Men kors, hvor er de grimme (..!) og harmonerer slet ikke med mit romantiske krybbebillede med en sovende baby. På den anden side er der nok ikke meget romantisk forbundet med at stå op 100 gange om natten for at amme.

Men kors, hvor er de grimme (..!) og harmonerer slet ikke med mit romantiske krybbebillede af en sovende baby. På den anden side er der nok heller ikke meget romantisk forbundet med at stå op 100 gange om natten for at amme...

MEN hvis vi ender med at skulle have sådan en, er den (heldigvis) kun til babys første tid, hvor den er lille og skal have mad hele natten, så vi skal helt sikker også have en anden seng. Og her har jeg igen tyet til mine erfarne veninder. Min guddatter, Nora, har den fineste seng – en original Juno-seng – som jeg altid har haft et godt øje til. Anemone, som er Noras mor, er så glad for den seng, og den er oven i hatten praktisk, da den “vokser med barnet”, som der stod i reklamerne fra 60’erne. Den er ikke i den billige ende, men fordi den har en længere levetid end andre babysenge, synes jeg at det kan forsvares. Anemone fik den faktisk næsten til at fungere som en bedside crib, da Nora var helt lille:

FullSizeRender

Vi (eller: det er jo nok mest mig; min kæreste er lidt what-ever, når det handler om en babyseng) har forelsket os i den grå variant, som jeg synes er så fin. Hvis den ikke skulle være grå, ville jeg klart vælge den i hvid. Juno-sengen hedder forøvrigt ikke Juno længere, men Kili de Sebra. Anemone mente, at der var nogle forskellige ting, som var anderledes, men udtrykket er jo meget det samme:

kili_seng kili2

Man kan faktisk godt købe disse senge her i Singapore. Men som med alt andet i Singapore – som for øvrigt lige er blevet udnævnt som verdens dyreste by at bo i, av av – så er den meget dyrere herude end i Danmark. Jeg er derfor ved at undersøge, om man kan købe den i Danmark, og få den sendt herud. Eller om en venlig kommende expat kan have den med i deres container. Fingers crossed.

Hvis man gerne vil have en mere budget-venlig seng, synes jeg at nedenstående fra IKEA er rigtig gode bud til henholdvis 1.199,- og 579,-

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 18.35.20 hensvik-tremmeseng-hvid__0133466_PE288944_S4

Erfaringer med senge modtages med kyshånd…! 🙂

Billeder: Purebaby, Privat, Sebra og IKEA

Stine
10 Comments
  • Ann-Cathrine

    Hej søde Stine. Endnu en gang stort tillykke med baby Girl i maven ? Hvor er det bare fantastisk! Noras Juno seng er bare SÅ smuk, også klart en favorit! Vi købte stokkes sleepi til Max. Den har hjul, så man kan flytte den nemt.. Og så “vokser” den også med barnet.
    Udover det vil jeg også give dine veninder ret i bedside crib- det tror jeg virkelig er en god investering!
    God fornøjelse med shopping, det er altså hyggeligt 🙂 kram fra AC

    29. marts 2016 at 9:06 Svar
  • stine holm jensen

    Hej Stine – først stort tillykke med at du er gravid! Hvor er det skønt for jer 😀
    Jeg synes lige jeg ville give mit besyv med omkring seng til de helt små. Jeg ville ikke ha’ undværet min NatureSway.. Min datter sov så godt i den og den er også fin at se på 🙂
    Jeg håber du har det godt!
    Hilsen Stine

    29. marts 2016 at 10:06 Svar
  • Mette

    Jeg tror flere tremmesenge sagtens kan bruges istedet f

    25. april 2016 at 0:22 Svar
    • Mette

      Fik trykket alt for hurtigt ? Jeg tror flere tremmesenge sagtens kan bruges istedet for en babybay. Vi havde bla. En brio tremmeseng hvor siden kunne løftes ned og når bunden var sat op kunne vi sagtens have børnene liggende næsten ved siden af os. Ved vores første stod hun ofte i sin lift nede i sengen for at gøre pladsen lidt trang og dermed tryg og anden gang havde vi tvillinger og de lå side om side og passede på hinanden.

      25. april 2016 at 0:25 Svar
  • Pingback: Højstol til baby

Leave a reply